Delayha Daggers – Musik, Mod og Motivation

Delayha Daggers er ikke bare en fremragende soul- og bluesartist – hun har også skabt et musikalsk foredrag om et emne, der ligger hende dybt på sinde: livet med angst. Gennem ærlige fortællinger og stærke, selvskrevne sange deler Delayha, hvordan angsten længe stod i vejen for hendes musikalske drømme – og hvordan hun fandt modet til at bryde fri.


Hvordan forfølger man sin passion, når frygt holder én tilbage?


Det er kernen i Delayhas foredrag, som motiverer publikum til at finde deres egen styrke og vej frem. Med humor, ærlighed og faglig viden om angst, inspirerer hun både hjerte og sind.

Delayha vokste op i et hjem præget af tavshed og alkoholmisbrug, og hendes historie er en stærk påmindelse om, at selv de største udfordringer kan vendes til personlig sejr. I dag bruger hun sine erfaringer til at støtte andre gennem musik, fortællinger og workshops i sangskrivning og selvudvikling.